Vedligeholdelse

Den originale ”Shears Service” foretages internt. Vores faglærte teknikere er selv frisører, så det er en selvfølge, at de forstår dine behov og de har perfektioneret kunsten at polere. Kort sagt anses de for at være de bedste.

Sådan sikres en lang brugstid

At besidde en kvalitetssaks er en investering. Man bør også erkende, at instrumenter med en potentiel lang brugstid også kan blive udsat for skade, som skyldes forkert pleje.

Følgende retningslinjer bør overholdes:

  • Tør bladets overflade efter hver brug med en hvilken som helst ren, tør klud eller med en specielt designet silikoneklud. 
  • Behandl saksen med omhu. Læg ikke sakse oven på hinanden, og lad dem ikke falde på en hård overflade. Når du lægger saksen ned på et arbejdsbord, bliver de ofte liggende under et håndklæde og kan blive trukket fra bordet og falde ned på gulvet, hvilket kan resultere i hak i æggene. 
  • Brug et egnet hylster til at opbevare saksen i, og gør det til en vane altid at lægge saksen tilbage i hylsteret, når du ikke bruger den. 
  • Kontroller saksens spænding med jævne mellemrum. Hvis spændingen er for høj, opstår der friktion mellem bladene. Hvis spændingen er for lav, vil du lægge mærke til, at du har mindre styr på saksen, og der kan dannes hak i bladene. For at kontrollere spændingen, holdes saksen i ringen uden fingerstøtten i venstre hånd, mens spidsen peger opad. Hold ringen med fingerstøtten med højre hånd, og åbn saksens blade, således at de danner et kryds. Slip ringen i højre hånd. Den bør kun synke lidt. Hvis den synker mere end det, er spændingen for lav; hvis den slet ikke bevæger sig, er spændingen for høj. Justér spændingen i overensstemmelse hermed. 
  • Få din saks poleret med jævne mellemrum af en sagkyndig.
da_DK